Siden MitID erstattede NemID i 2021, har millioner af danskere skullet vænne sig til et nyt login-system. For mange er det blevet en daglig rutine, men for andre føles systemet mere som en forhindring end en hjælp. Spørgsmålet er, om et system designet til sikkerhed kan ende med at skabe frustration frem for tryghed.

Tallene taler egentlig for sig selv. 87% af Mit ID-brugere anvender systemet mindst én gang om ugen, hvilket vidner om, at det er dybt integreret i danskernes digitale hverdag. Alligevel er det netop den hyppige brug, der for mange understreger irritationen: Hver eneste login kræver telefonen, appen og to-trinsbekræftelse.

Sådan blev Mit ID en daglig irritation

Overgangen fra NemID til MitID var ikke smertefri. Mange brugere, særligt ældre danskere, oplevede skiftet som en teknisk udfordring, og helplines var overbelastede i månederne efter lanceringen. App-baseret autentificering er sikrere, men det forudsætter, at telefonen altid er ved hånden og opladet.

Problemet opstår typisk i hverdagens pressede situationer. Skal du hurtigt tjekke din årsopgørelse på skat.dk eller forny et recept på sundhed.dk, skal du først finde telefonen, åbne appen og godkende. For mange føles det som et unødvendigt lag i simple digitale gøremål.

Danskerne søger alternativer til obligatorisk login

Når et system opleves som en barriere, begynder folk at lede efter veje udenom. Det gælder ikke kun på offentlige platforme, men også inden for underholdning og fritid. I onlinespilbranchen er dette særligt tydeligt, spillere, der ønsker en mere gnidningsfri oplevelse, søger mod casinos uden Mit ID, altså platforme registreret uden for Danmark, der ikke kræver det obligatoriske danske login. Dette giver brugerne mulighed for at tilmelde sig med f.eks. Krypto-wallet-adresse, hvilket omgår behovet for at give følsomme identifikationsoplysninger.

Det er et mønster, der afspejler en bredere tendens: danskerne er villige til at omgå systemer, der opleves som tunge, selv når alternativerne indebærer kompromisser. Det handler ikke nødvendigvis om at undgå ansvar; det handler om brugeroplevelsen.

Hvad sker der når systemet fejler

Driftsforstyrrelser i MitID er ikke hyppige, men de er uforholdsmæssigt forstyrrende. Fordi så mange kritiske tjenester, netbank, borger.dk, lægejournal, er låst bag MitID. Selv kortvarige nedbrud kan lamme adgangen til vigtige oplysninger. Det er prisen for sentralisering.

I 2024 modtog systemet opdateringer i både august og maj med fokus på antissvindel, hvilket er positivt. Men hver opdatering medfører også en ny indlæringskurve for brugerne. Tilfredsheden med Mit ID steg med 9 procentpoint fra 2023 til 2024, hvilket er opmuntrende, men det betyder stadig, at næsten én ud af fem brugere ikke er tilfreds.

En digital hverdag uden faste låse

Fremtiden for dansk digital identitet er allerede planlagt. AltID vil erstatte MitID i foråret 2026 og introducere nye funktioner som digitale ID-kort og alderskort. Det kan vise sig at være det skifte, mange danskere har ventet på: et system, der er både sikkert og brugervenligt.

Det spørgsmål forbliver dog uændret: hvor meget friktion er acceptabel i navnet på sikkerhed? Danskernes adfærd viser, at grænsen nås hurtigere, end myndighederne måske antager. Et godt digitalt system skal ikke kun være sikkert; det skal også føles naturligt at bruge.